Min Proces

At skabe sit eget materiale, er en proces i sig selv. Hvordan kan og skal værket være? Skal det være tredimensionelt, skal det være en flade, skal det have skulpturel karakter, etc? Jeg indsamler mit materiale i Århus' gader - herefter overhældes det med kogende vand og blendes, så jeg har at gøre med papirpulp. Papirpulpen bruger jeg på forskellig vis, alt efter historien, jeg ønsker at fortælle. Det har stor værdi for mig, at jeg har lavet så meget, som overhovedet muligt selv, i samtlige af mine værker. Uanset om arbejdet er tømrerarbejde. Det er i processen, tingene sker, det er DET, der er det sjove og det er det, der driver mig. Men det er også det, der er noget af det hårdeste og mest frustrerende! Så når værkerne er færdige og min proces er afsluttet, er værkerne klar til at møde beskueren, som selv må ligge egne fortællinger og tanker i.